Hvornår bliver det brugt?
Teamrefleksion bruges ofte til at se tilbage på noget, og primært til at diskutere, hvad der fungerede, og hvad der ikke gjorde, og derefter skabe initiativer baseret på erfaringerne.
Der er typisk to typer scenarier: de operationelle og procesorienterede som projekter, månedlige statusser, begivenheder, mål osv. Og de mere følsomme, som når du har brug for at reflektere over, hvordan du forbedrer kulturen, håndterer konflikter, upassende adfærd, teamwork eller manglende motivation. Vær opmærksom på, hvor følsom og personlig refleksionen er for dit team.
Teamrefleksion er i det hele taget et fremragende værktøj at implementere som en standard efter bestemte projekter eller processer, så I bruger det som en form for feedbackværktøj til at hjælpe hinanden med at lære og forbedre jer konstant.
Den "operationelle og procesorienterede" refleksion:
Man kan reflektere på mange måder, og der er ikke nogen forkert måde at gøre det på. Det kan endda være sjovt at skabe sit eget ritual for det sammen med sit team. Men en enkel og meget tilstrækkelig tilgang er "Stop, start, fortsæt"-metoden.
I samarbejde med dit team laver du en liste over alle de ting, du skal "stoppe" med at gøre, næste gang du har et lignende projekt/proces. Gør det samme med "Start" og "Fortsæt", og skriv derefter en simpel plan, som alle er enige om og kan følge, baseret på de ting, I fandt frem til sammen. I sidste ende vil du have en forbedret proces til eksekvering næste gang.
"Følsomt emne"-refleksionen:
Med mere følsomme emner er du nødt til at facilitere et sikkert rum, hvor folk kan give hinanden feedback uden at pege fingre ad nogen. Det er meget afgørende. Når der er svære følelser involveret, kan det hurtigt blive et spil om skyld, hvis du lader det ske.
Her er 3 anbefalinger til at sætte scenen positivt:
- Skab bekræftelse og forståelse i dit team.
Understreg, at alle kan forklare deres oplevelser og følelser, men uden at placere direkte skyld. Gør det klart, at ingens følelser er ugyldige eller forkerte, men at vi alle oplever tingene ud fra vores eget synspunkt, hvilket kan skabe misforståelser. Ved at forklare dette indledningsvis kan man udvikle en større forståelse for hinandens følelser og oplevelser. - Vær en facilitator, og luk ned for grusom eller skadelig kommunikation.
Facilitér samtalen og grib ind med det samme, hvis der opstår en konflikt. Du skal fungere som moderator og holde en positiv tone. - Hav nogle retningslinjer for samtalen.
Understreg, at alle skal tale med det formål at forbedre sig og finde en løsning. Så i stedet for at folk bare siger, hvad de ikke kan lide, så få dem til altid at nævne, hvad de gerne vil have i stedet for den nuværende situation. På den måde samarbejder I om altid at have en løsningsorienteret tankegang.
Teamrefleksion kan foregå i de omgivelser, der passer til dit team. På et kontor, i en park, i et pauserum eller i et fjerntliggende miljø. Det vigtige er folks tilstedeværelse, åbenhed og engagement.
Til sidst er her et forslag til en dagsorden og nogle spørgsmål, som du kan reflektere over med dit team i jeres næste teamrefleksion.
En dagsorden kunne være:
- At sætte scenen (retningslinjer for samtalen)
- Stille og besvare forberedte refleksionsspørgsmål
- Brainstorming og andre relevante input fra teamet
- Beslutning om handlinger
- Tak dit team for deres tid og ærlighed
Foreslået spørgsmål:
Hvad er formålet med denne refleksion?
Hvad ønsker vi specifikt at forbedre?
Hvad ønsker vi at fremhæve eller fejre?
Er vi tilfredse med situationen/projektet? Hvis ikke, hvorfor så ikke?
Kan vi gøre eller sige noget for at ændre resultatet/situationen?
Hvilken adfærd kunne have forbedret processen/situationen?
Hvad har vi lært af denne oplevelse?
Hvilke(n) handling(er) vil vi ændre eller gentage i fremtiden?
Hvordan kan vi bedst støtte hinanden i at få det bedste resultat efter denne refleksion?
Overvej en mere omfattende workshop, hvis du vil tage "Team Reflection" til det næste niveau. Her kan du se forskellige typer af workshopteknikker.
